Hadsten Blandede Kor meddeler på korets Facebookside, at man starter den nye sæson op d. 26. august kl. 19.30. Koret øver hver onsdag aften på Østervangsskolen i B-aulaen og tager meget gerne i mod nye sangere. Så har du lyst til at høre mere og opleve en skøn ugentlig aften i godt humør i et kor der har et bredt rytmisk repertoire med danske og nordiske sange og musicals, så mød op på Østervangsskolen d. 26. august eller ring og få en snak med korformand Lone Nielsen tlf. 41188624 (eller send en sms så ringer Lone tilbage).
Hadsten Blandede kors historie startede i 1973 og fungerer i dag som en selvstændig aftenskole som består af ca. 30 glade sangere. Koret har flere gange haft større arrangementer sammen med Hadsten Sangforening, Kreaktiv Kor, Da Capo Brass Band samt Jysk Akademisk Orkester. Koret er medlem af DASOM, og herigennem deltager nogle af sangerne gerne i spændende korstævner og store koncerter rundt om i landet.
Du kan læse mere om koret her.