23. oktober 2024

Malerier, fotos og keramik – nye udstillinger i Sløjfen

I november er der nyt på både væggene i Sløjfen og i montrerne på Hadsten Bibliotek. Hadsten Lokalarkiv har fundet billeder og genstande fra Hadsten frem, og resten af måneden kan du gå på opdagelse i gamle bybilleder og se nærmere på bl.a. vareudvalget fra børstenbinder O. Bentzen. På biblioteket kan du også beundre de fineste rakufigurer af keramiker Anette Filtenborg fra Rakumik På Sløjfens vægge udstiller Morten Tropp frem til d. 28. december sine farverige værker. Han er inspireret af streetart, graffiti og børnetegninger og fortæller fængslende historier i sine værker. Morten arbejder ud fra underbevidstheden og bruger sjældent skitser. Det skaber interessante billeder, der rummer mange lag, og tager dig med på en rejse ind i billedet og i dig selv.

Relaterede artikler