Med udgangspunkt i meget personlige oplevelser fra Özlem Cekic eget liv tog hun torsdag aften publikum med ind i forståelsen til, hvordan mod og dialog kan være vejen til at reducere egne fordomme.
Det var Hadsten Storpastorat der havde engageret den dansk-kurdiske tidligere politiker og sygeplejerske og nuværende foredragsholder, rådgiver, forfatter og debattør til et spændende og velbesøgt foredrag i Sankt Pauls Kirke.
Sognepræst Marie Thomsen bød velkommen og måtte beklage at den travle gæst var blevet forsinket i trafikken og opfordrede til dialog og tålmodighed.

Der gik nu kun et kvarters tid, før Öslem Zekic ankom og i løbet af kort tid fik med sin personlige historie krydret med inspirerende eksempler skabt god forståelse for dialogen som virkemiddel til tolerance og forståelse.
Allerede som ung blev hun “vaccineret” som hun udtrykte det for nogle af sine første fordomme, fordi hun mødtes med nogle af de mennesker som hun i kraft af sin kulturelle opvækst og opdragelse havde taget afstand til, fordi hun da hun først lærte dem at kende fandt ud af, at de lang hen ad vejen lignede hende selv.
Senere har hun gang på gang taget sig selv i at være fordomsfuld over for dem der afveg fra hende selv og har besluttet sig for selv at være nysgerrig og åben, når hun møder andre, der umiddelbart ser anderledes på tingene end hun gør, frem for at tage afstand.
Öslem Zekic har modtaget flere hundrede hadebeskeder, med nogle af sprogets værste gloser, er decideret blevet mobbet af sine kolleger i Folketinget, har oplevet direkte trusler som er anmledt til Politiet og insisterer til trods for det på, at forståelse og tolerance skabes i mødet mellem mennesker.
Hun er overrasket over, at nogle af dem der ser sig selv som mest tolerante ofte har en klar sondring af, hvem der er de gode og hvem der har de forkerte holdninger, hvor hun selv forsøger at sætte sig ud over holdninger og i stedet prøver at se mennesket bag og være nysgerrig på, hvordan de har det og hvorfor de har de holdninger som de har.
For fem år siden stiftede hun foreningen Brobyggerne – center for dialogkaffe, der har til formål at bygge bro mellem mennesker på tværs af religion, kultur, baggrund, etnicitet m.v., hvor hun som muslim bl.a. har afholdt foredrag og seminarer med den jødiske overrabiner Bent Melchior og hvor man erklærer, at de alene tager afstand til holdninger aldrig til mennesket.
“At skabe tolerance og forståelse for selv de mennesker, som holdningsmæssig afviger mest fra min egen forståelse kræver mod, for jeg oplever ofte, at folk tager afstand til mig, hvis jeg udviser tolerance over for folk, der har yderligtgående synspunkter og den afstand kan være svær at håndtere” fortæller hun.
Hun belyser det med et helt aktuelt eksempel, hvor hun på de sociale medier netop har udtrykt forståelse for, at Kristian Thulesen Dahl fremstår ensom og beklemt, mens han påtager sin ansvaret for Dansk Folkepartis store tilbagegang ved kommunalvalget. Den tolerance for hans situation er blevet mødt af adskillige tilkendegivelser på de sociale medier om, at man ikke bør have forståelse for den type intolerante mennesker som Kristian Thulesen Dahl er og dermed udviser de i virkeligheden selv den intolerance som de netop anfægter, at han har mener Öslem Cekic.
Aftenen i selskab med Öslem Cekic gav stof til eftertanke og hun sluttede af med et par gode råd og en klar anbefaling til os om, at vi inden foråret mødes åbent med et af de mennesker, som vi i dag har taget afstand til på grund af uenighed.
Det kunne jo være man skulle prøve det og se hvad der kommer ud af det…..