22. marts 2025

Så er MusicalEnsemblet tilbage i Sløjfen

Så er der atter lagt op til musical i Sløjfen når MusicalEnsemblet til oktober åbner dørene for årets forestilling ”Min Cafe”.

”Det er dejligt at være i gang igen efter Corona” udtaler Anders Schriver. ”Forestillingen har været prøvet opsat flere gange men uden held pga Coranas indblanding. Men nu er vi i gang og det bliver godt at få salen fyldt med glade musical entusiaster. ” Der øves intenst i Sløjfen hver tirsdag indtil premieren i oktober.

Forestillingen er nyskrevet af Mette Schriver som også selv er aktiv på scenen. Den handler om livet på en café ejet af et søskendepar. På caféen møder vi en masse forskellige mennesker, som hver især har en tung bagage at bære rundt på, nogens er selvfølgelig tungere end andres, men de har alle det tilfælles, at de er enige om, at på Min Cafe, er der altid én at snakke med, her er hyggeligt at være.

Men pludselig en dag, ud af det blå, dukker der en op fra fortiden, som ikke gør livet på Cafeen lettere og intet bliver som før igen, på den ellers så stille og rolige café.

Skuespillerne er igen hentet fra Favrskov Revyen, samt skuespillere som tidligere har medvirket i andre af MusicalEnsemblets forestillinger. Der er også et par helt nye ansigter at finde på scenen i år, som har slået sine folder på bl.a. Gasværket i Brabrand, Vilhelmsborg Festspil, Det ny teater i Silkeborg. M.M.

“Vi håber, at mange vil slå vejen forbi Min Café og nyde en aften i selskab, med os, synge med på de skønne sange, der er med i forestillingen, få lidt godt til halsen og ganen og hvem ved måske lattermusklerne bliver rørt lidt, eller en klump sætter sig fast i halsen. Kort sagt Min Cafe´ slår dørene op og byder jer velkommen ind i vores univers” lyder det forhåbningsfuldt fra Anders Schriver.

Forestillingen er krydret med en masse dejlige sange fra 80´erne og 90´erne. Bl.a. Dodo and the Dodo´s, Bamse, Kim Larsen, Shu bi dua, og Neighbours. Alt musikken er lagt i hænderne på den dygtige kapelmester Gustav Nyboe Hagner som også er kapelmester på Busbjerg-spillene samt et par dygtige og rutinerede musikere som danner årets musical-orkester.

Musicallen spiller i Sløjfen den 5/10 til og med 8/10 alle dage 19.30. Der vil være mulighed for spisning inden forestillingen.

Billetterne kan købes via www.degroup.dk og Sløjfens hjemmeside.

Mere info på www.degroup.dk under årets forestilling

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler