13. januar 2025

Skal Sløjfen forblive byens hus?

Det er et af de spørgsmål, du har mulighed for at stille, når Kulturhuset Sløjfen afholder bruger møde d. 14. marts kl. 17.

På brugermødet kan du høre om, hvilke planer der med huset og du få indflydelse på, hvem der skal repræsentere brugerne i husets bestyrelse. Sløjfens bestyrelsesformand Jan Erik Elgaard fratæder, det samme gør næstformand Peter Winding og der er derudover flere af de nuværende bestyrelsesesmedlemmer på valg. Dertil kommer at husets mangeårige daglige leder Irene Bartholin har opsagt sin stilling. Der er derfor rigtig gode muligheder for at få indflydelse på en af byens vigtigste institutioner, hvis man møder op til brugermødet og evt. endog stiller op til bestyrelsen.

Der er stadig et stort potentiale for huset, der er tanker om en legeplads foran Sløjfen, tanker om at udvide køkkenet, så man kan skabe et godt forretningsgrundlag for en forpagter og få etableret et aktivt caféliv. I flere år har der også været et tæt dialog mellem bestyrelserne i biografen og Sløjfen om potentialet ved en evt. sammenlægning, hvis biografen en dag skal flyttes.

I Sløjfens bestyrelse har man også en god tæt dialog med partnere og supportere, med byens foreninger og klubber og med huset sløjfevenner, der hjælper til ved Sløjfens arrangementer. I bestyrelsen kan man også få stor indflydelse på de aktiviteter, der finder sted i det store hus. Alt fra generalforsamlinger, møder, fester, foredrag, koncerter, musicals, teater, revy osv. osv.

Hvis huset fortsta har en aktiv bestyrelse, så er der større sandsynlighed for, at det vedbliver med at være byens hus og ikke blot et hus, som administreres centralt til forskellige kommunale aktiviteter.

Husets partnere og supportere, der hvert år bidrager økonomisk til at der kan skabes aktiviteter lidt ud over det sævanlige har fremsendt deres forslag til bestyrelsesrepræsentant og det samme har kultursamvirket. Nu er det så brugernes repræsentanter der skal vælges. Det kan du få indflydelse på og evt. også selv stille op. Kunne det være noget for dig?

Du kan tilmelde dig til brugermødet.

Relaterede artikler