ByensNyt kunne sidste år berette om, da rallyveteranen fra Hadsten Søren Bøgeskov fik debut på bane med sin gamle Volvo 240 Turbo. Det havde krævet en del ændringer på bilen, da en banebil og en rallybil ikke er det samme.
Men rally har bestemt ikke sluppet taget i Søren Bøgeskov, så har har derfor besluttet sig for både at have en banebil og en rallybil og han har derfor toprenoveret en Volvo 850 til rally og har gennemført de første løb i den “nye” vogn.
Fra Volvo 240 Turbo Til Volvo 850
Ved bilskiftet kommer Søren Bøgeskov nu til at køre med forhjulstræk, hvor han i mange år har kørt med baghjulstræk og det gør en forskel i kørestilen. Ved det første løb i april Himmerlands Rally kostede tekniske udfordringer at de ikke kunne fuldføre løbet. I starten af juni var bilen med i DM 3 i Kalundborg og teamet endte på 3.pladsen og ved det seneste løb DM 4 på Korskro var Bøgeskov tilbage i toppen og endte på en 2. plads.
Det bliver spændende at følge teamet til de fremtidige DM-rallyprøver.
Her kan du læse om Søren Bøgeskovs debut på bane