Her til aften var Hadsten Håndbolds 1. divisionshold på en svær udebaneopgave, hvor de mødte Roskilde Håndbold. Efter en tæt første halvleg, trak Hadsten hurtigt fra i anden halvleg, og kørte en sikker sejr hjem på 22-29.
I sidste uge blev det til et smerteligt nederlag til DHG Odense, der var bagud i det meste af kampen, men til allersidst gik forbi Hadsten, og hev en smal sejr hjem, der forhindrede Hadsten i at gå på førstepladsen.
Værd at bemærke, ud over de to point, og en midlertidig førsteplads i 1. division, var at Kathrine Skipper var tilbage på banen efter en lang skadespause, og venstre fløjen gjorde sig bemærket med en enkelt scoring i anden halvleg. Endnu engang blev Helle Walentin topscorer med syv kasser.
Mere om kampen senere med reaktion på kampen fra cheftræner Mathias Broløs.