Scope 3 er svært for de fleste virksomheder, fordi man kun har begrænset indflydelse. Derfor har Favrskov Erhverv denne morgen allieret sig med en ekspert, Anna Lyster, der gør scope 3 praksisnært og konkret med god tid til spørgsmål og sparring.
Invitationen gælder alle virksomheder i Favrskov Kommune, også uden medlemsskab af Favrskov Erhverv.
Formål
Mange virksomheder har komplekse værdikæder og et hav af underleverandører, og det er også i det led en del af miljøpåvirkningerne sker. Hvordan kommer man som virksomhed i gang med miljøansvarlig leverandørstyring, og hvordan prioriterer man indsatsen?
For virksomheder uden egen produktion, f.eks. handelshuse og servicevirksomheder sker mere end 95% af udledningen i scope 3.
Få inspiration til konstruktivt brug af ESG og til af få indarbejdet ESG kravene i den strategiske indkøbsstyring og ledelse.
- Ansvarlig supply chain management med udgangspunkt i transparens og fokus på værdikæden (Scope 3)
- Få kortlagt og styr på hvem som laver hvilke dimser, også i forhold til due diligence indenfor sociale forhold og menneskerettigheder.
Anna Lyster er direktør og medstifter af Compliance House, som rådgiver virksomheder og erhvervslivet om CSR/ESG-strategi. Hun har en stærk kommerciel baggrund, og har i en årrække hjulpet små såvel som store organisationer.
Morgenmødet afholdes hos Design Concept Denmark A/S i Hinnerup.
Tilmelding via Favrskov Erhvervs hjemmeside.