1. december 2024

Kom til Luciaoptog i Østergade

Den 13. december er det tid for Luciaoptog over hele landet, og også i Hammel markeres dagen. Sidste år var der debut for optog arrangeret af Hammel Handel & Erhverv gennem Østergade, og i år gentager man succesen.

Danmarks hyggeligste Luciaoptog er overskriften på Hammel Handel & Erhvervs Luciaoptog, der finder sted den 13. december i Østergade i Hammel. Det starter klokken 16, og handelstandsforeningen håber på, at mange vil gå med i optoget, gerne iført hvidt tøj og med levende eller elektrisk lys.

Efter optoget i Østergade er foreningen, i samarbejde med Aktive Kvinder Hammel, vært ved varm kakao og hjemmebagt kage.

Er man en forening eller et større hold der påtænker at komme, så modtages tilmelding meget gerne til Torben i Gods & Guld.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler