I går var det 80 år siden, at Danmark blev befriet, og det markerede Hammel Kirke med Befrielsesgudstjeneste søndag aften.
Her deltog Hjemmeværnskompagni Favrskov også, der nedlagde en smuk krans efter gudstjenesten ved Georg Vilhelm Jørgen Stougaards mindesten. Han var frihedskæmper, født og opvokset i Hammel, og blev henrettet i København i slutningen af 2. verdenskrig.

Inden ceremonien uden for kirken, var der en fin og eftertænksom gudstjeneste Johannes Lunn i Hammel Kirke, som var fyldt til bristepunktet. Undervejs blev der sunget salmer og Tagdækkerkoret samt Hammel Kirkes voksenkor sang forskellige sange.















