Snart er det slut med at handle i Fakta i Hammel, da butikken i stedet bliver en del af Coop 365, der er Coops nye lavpriskæde, hvor Fakta-butikker løbende bliver en del af denne kæde.
Lavpriskæden omfatter allerede godt 30 butikker i det meste af landet, og til efteråret er der så også en i Hammel. Der søges lige nu efter en ny butikschef, der i det nye koncept kaldes for partner, og for den rette person er der, i følge Coop 365, en klækkelig bonus i sigte, ud over ens normale løn, hvis man formår at drive butikken med succes. Faktisk kan der være helt op til en million kroner i bonus, så det kunne godt se ud til, at det for den rette person, kunne blive et ganske vellønnet job.
På kædens hjemmeside fortæller de, at der satses på danske varer, ansvarlighed samt nemme madløsninger til lavpris.