Vi har modtaget følgende debatindlæg fra Arne Bay, byrådskandidat for Venstre i Favrskov. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
I sidste uge var der vælgermøde om Hammel midtby, i lyset af at flere forretninger i Østergade er lukkede og flere har annonceret ophørsudsalg. Mødet var arrangeret af Hammel Handel og Erhverv, som repræsenterer flere af forretningerne, og gør en ihærdig indsats for at lave arrangementer i byen til gavn og glæde for borgere og butikker.
På mødet var der meget snak om fremtidige planer, som koster mange penge, ja også om bristede drømme fra fortiden med musik i gaden osv. Snakken om, hvad der kunne gøres ville nærmest ingen ende tage. Blandt andet fordi der i annoncer havde sneget sig et senere sluttidspunkt ind. Kun en i panelet kunne se situationens alvor Venstres mand Allan Bo Andresen mente at der skal handling til.
På det seneste har jeg gjort en indsats for at det visne ”blomsterkummerne” har fået vand og gødning. Så der er kommet lidt liv i det, og sammen med lidt blomster fra min bod, ser det noget bedre ud.
Men kan det virkelig passe, at der ikke kan skabes enighed om, at der bør gøres noget nu. Det har jo været herligt at se folk sidde udenfor Chokoevent og spise is eller ved Gods og Guld og Shielas og drikke kaffe. Det skal vi have noget mere af, så vi må bakke op om, at der hurtigst muligt gøres plads til mere af det. Så må der ofres et par p-pladser og et ubenyttet klatrearrangement. Som i øvrigt er halvfarligt for børn med biler, der meget kører tæt forbi.
Hvorvidt kommunen i første omgang kan involveres og bidrage med penge, er pt uklart. Men der er brug for handlig. Mener begge Venstrekandidater i Hammel.














