I den hyggelige landsby Voldby kan I nu erhverve jer denne fine 60’er-villa. Ugens Bolig præsenteres i samarbejde med Danbolig Hammel i Østergade.
Huset præsenterer sig med en enkel og geometrisk arkitektur, der understreges af det tidstypiske fladetag. Boligen byder på 128 kvadratmeter i ét plan, og her er talrige muligheder, alt efter ønsker og behov.
Med i købet følger både egen have og en muret dobbeltgarage.
Husets opholdssektion lever på mange måder allerede op til moderne standarder, for køkkenet og stuen er integreret i ét stort rum, og der er endda åben forbindelse til endnu en indretningsvenlig stue. Hele opholdssektionen får et behageligt lysindfald, og der er både brændeovn og terrassedør ud til haven.
![](https://byensnyt.dk/wp-content/uploads/2024/12/20241205T155741_1-1024x683.jpg)
![](https://byensnyt.dk/wp-content/uploads/2024/12/20241205T155741_4-1024x683.jpg)
Planløsningen inkluderer endvidere en separat værelsesafdeling, som udgøres af et soveværelse og yderligere to værelser. Alle værelser har faste skabe, og det samme gælder fordelingsgangen. Frasidstnævnte er der ligeledes forbindelse til boligens badeværelse, som har charmerende, lyseblåvægfliser og brusehjørne. Afslutningsvis er der også etableret et rummeligt bryggers med gode opbevaringsforhold.
![](https://byensnyt.dk/wp-content/uploads/2024/12/20241205T155741_5-1024x683.jpg)
![](https://byensnyt.dk/wp-content/uploads/2024/12/20241205T155741_3-1024x683.jpg)
Den tilhørende have vender mod sydøst, og den prydes af forskellige buske, frodige bede og smukke, gamle træer, der bidrager til den dejlige atmosfære. Solen kan nydes i ro og mag på fliseterrassen, som er ganske ugeneret. Den 56 kvadratmeter store garage giver ekstra plads til værkstedssysler, og den er opført med to porte.
![](https://byensnyt.dk/wp-content/uploads/2024/12/20241205T155741_6-1024x683.jpg)
I bosætter jer på en lukket villavej, og blandt de nærmeste naboer er de store, grønne arealer ved Friluftscenter Sprækkebjerg. Landsbyen har tillige fælles fodboldbane og friluftsbad, og der er busforbindelser til skolen i Hammel og til Aarhus. Hammel nås i øvrigt på en kort cykeltur, så I har nem adgang til alle byens faciliteter.
Jens Madsensvej 3A, Voldby, 8450 Hammel
Type: Villa
Pris: 1.195.000
Ejerudgift pr. md: 2.745
Bolig m2: 128
Grund m2: 1079
Garage m2: 56
Energimærke: E