Ugens Bolig præsenteres i samarbejde med danbolig Hammel, og vil man gerne bo centralt i Hammel, tæt på bymidten og fritidsaktiviteter, så bør man kigge nærmere på denne bolig.
Det er en god og central adresse i Hammel og en veldisponeret planløsning i form af tre regulære værelser og et stort, lyst opholdsrum, som I kan se frem til her. Haven kan anvendes til både leg og hygge og er nem at holde.
Fra vejen præsenterer villaen sig med et pænt udseende. Den vandskurede facade får selskab af et mørkt tag, mens vinduerne blev skiftet så sent som i 2022. Ved samme lejlighed etablerede man nye vandinstallationer, mens der i 2023 blev anlagt en ny indkørsel og terrasse i baghaven.

Hjemmet centrerer sig omkring det markante opholdsrum, hvor et rigt og behageligt lys strømmer ind ad de brede vinduer mod syd.

Køkkenet er arrangeret i delvis åben forbindelse hermed, og den indbydende stemning spreder sig smidigt til de tre værelser og badeværelset ved fordelingsgangen. Et bryggers afrunder herligheden.

Ude og inde bliver bundet sammen af den dejlige udestue. Den forlænger udesæsonen i begge kalenderens ender. Terrassen under åben himmel er også skøn, mens den grønne del af haven er meget let at holde. Prikken over i’et sættes af en fin garage.

Adressen hedder Ditzelsvej 8, og fra jeres kommende bopæl er det ingen sag at få dagligdagen til at gå op i en højere enhed. I har alt, hvad I kunne tænkes at få brug for inden for rækkevidde. Det gælder for skole, pasningstilbud, indkøb, idrætsfaciliteter, bibliotek, skov, offentlig transport og meget mere.
Ditzelsvej 8, 8450 Hammel
Type: Villa
Pris: 2.095.000 kr.
Ejerudgift pr. md: 2.069
Bolig m2: 130
Garage: 25 m2
Grund m2: 829
Energimærke: C