22. oktober 2024

Fotokonkurrence om provinsen skal finde sin vinder

Favrskov Bibliotekerne har opfordret folk til at sende deres bud på, hvad provinsen er for dem, og det havde flere valgt at gøre. Nu er finalisterne fundet, og du kan være med til at finde vinderen.

De otte billeder, som kan ses herunder, er alle blevet forstørret og kan ses i stort format på kommunens biblioteker. Det er fotograf, Tonny Foghmar, der har udvalgt finalebillederne, og det har været en spændende proces, fortæller han til Favrskov Bibliotekernes facebookside.

“Det har været en spændende proces at gennemgå de indsendte bidrag til Favrskov Bibliotekernes fotokonkurrence. Der er kommet gode og meget forskellige bud på tolkningen af temaet ”Provins”. I min udvælgelse af de otte finalebilleder har jeg lagt vægt på genkendelse, stemningen i billedet og fortolkningen af temaet”.

Du kan stemme på de otte billeder på bibliotekernes facebookside eller fysisk på et af kommunens fire biblioteker. Afstemningen løber frem til 16. december, og vinderen præsenteres i uge 51.

Foto: Vera Basse
Foto: Niels Drescher
Foto: Jonas Tind
Foto: Lasse Svendsen
Foto: Kirsten Grønne
Foto: Birgitte Jakobsen
Foto: Anthony Quirke
Foto: Marianne Nielsen
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler