31. oktober 2024

Flot flow på Favrskov Online

ByensNyt har nu indledt et samarbejde med Favrskov Online der er skabt af John Nielsen fra Onlinesynlighed.dk som en gestus til det lokale handelsliv i Favrskov.

Favrskov Online er en platform, hvor lokale virksomheder kan udbyde deres på produkter på nettet og dermed også tage aktiv del i nethandlen som bare vokser og vokser i denne tid.

ByensNyt støtter også gerne op om projektet og der er derfor lagt et direkte link ind til den side på Favrskov Online der omfatter produkter fra virksomheder i Hadsten.

“Der er allerede skabt et rigtig godt flow på Favrskov Online” fortæller John Nielsen “og der handles så godt som hver dag på sitet”. “Det er tydeligvis gavekort, vin og nydelsespakker og den slags, der har den største appel til de lokale forbrugere” siger John, “men der har også været et fint salg af andre produkter på siden.”

“Vi håber for de lokale forretninger, at de har udbytte af sitet, der stilles frit til rådighed her i coronatiden”, så det forhåbentlig kan være med til at styrke salget bare en lille smule” slutter han. Det tyder det da også på. Der er efterhånden mere end 70 forskellige produkter fra virksomheder i 8370 på Favrskov Online. Du kan få et kig til sitet, hvor du finder produkter fra Hadsten ved at klikke på annoncen i siden af ByensNyt eller ved at klikke på dette link.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler