Mandag 17. august 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Ung Hadstenrytter udtaget til talenthold

Hadsten-rytteren Christian Kaae og hans ponyer Dunlewey Roller og Lagos 72 er udtaget til deltagelse i Dansk Ride Forbunds Spring Danmark Talent program for perioden 2021-2022.

Dansk Ride Forbund (DRF) har en målsætning om, at Danmark bliver blandt verdens bedste nationer i springning. DRF tror på, at et bredt samarbejde med ridesportens interessenter og en aktiv talent- og eliteudvikling er vejen frem for dette mål. Med økonomisk støtte fra foreningen SpringDanmark har DRF udviklet talentprogrammet, der henvender sig til unge ryttere i alderen 12-18 år, og som skal sikre en styrket talentudvikling samt en rød tråd frem mod brutto- og landsholdsgrupperne.

Optagelse i talentgruppen er sket efter en proces mellem DRF’s elitechef, eliteafdeling og landstrænerteamet. Sammen har de vurderet de bedste ryttere i landet og altså fundet, at Christian hører til i denne gruppe.

Christian går i 8. klasse på Hadsten Skole og har hestene hjemme på Faurholdt der ligger i Favrskov lige udenfor Hadsten. Den daglige træning sker med hjælp fra far, Rasmus Kaae, samt berider Jimmi T. Sørensen i Juelsminde.

I 2020 opnåede Christian en lang række flotte resultater bl.a. distriktsmester for hold, nr. 2 individuel i distriktsmesterskab og flere placeringer ved nationale stævner i Danmark.

Se mere om Christian og hestene på www.faurholdt.dk og find flere detaljer om talentprogrammet på www.rideforbund.dk

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.