Dato/klokkeslæt
Dato: 20/01/2023
Kl.: 19:30 - 21:00
Sted
Vissing Kirke
Midt i januar, hvor vintermørket kun langsomt trækker sig tilbage, og hvor frost og sne stadig er en mulighed, inviterer Randers Kammerorkester publikum med ind i den stemningsfulde Klosterkirke til en koncert, der er fuld af optimisme og glæde ved livet.
Det er ikke skæbnen og livets kampe, der står på spil i tre værker af W.A. Mozart, Ludwig van Beethoven og Franz Xaver Süssmayr, det handler derimod om musik, der udelukkende er komponeret til fornøjelsen og nydelsens skyld. Publikum kan trygt læne sig tilbage i sædet og lade sig forføre af de charmerende, elegante og iørefaldende toner, der folder sig ud i et tæt og intimt sammenspil mellem tre, fire og fem musikere. Koncerten spilles uden pause.