Jaws Event Hadsten Bio 2020

Dato/klokkeslæt
Dato: 03/10/2020
Kl.: 15:30 - 17:00

Sted
Hadsten Bio


På rigtig mange opfordringer, vender den originale Dødens gab tilbage til Hadsten Bio! I anledning af filmens 45-års jubilæum, vil der være et fantastisk matinée-event lørdag den 3. oktober, kl. 15:30.

Filmen bliver vist med en introduktion af Christian Bogh og Tommy Prang Vonsyld

Christian er kommunikationsdirektør i Hedeselskabet, og filmanmelder for onlinemagasinet Planet Pulp – men vigtigst: Christian er noget så sjældent som hajfilmekspert, og lige nu arbejder han på en fagbog om hajfilm – måske verdens første af slagsen! Tommy Prang Vonsyld har siden 1990’erne på freelancebasis beskæftiget sig meget med filmproduktion, både foran og bagved kameraet. Dette har givet mulighed for at arbejde sammen med instruktører som Søren Fauli, Nicolas Winding-Refn, Anton Corbijn, Birger Larsen, Bille August og Susanne Bier. I flere år har Tommy arrangeret filmrelaterede events (en del her i Hadsten Bio!), og skriver fra tid til anden artikler om, og anmeldelser af, film, og er en del af det nu legendariske genrebaserede fanzine, Inferno.

For begge gæster har eftermiddagens film været den altafgørende faktor for deres filmkærlighed! Alle der har alderen til at have oplevet JAWS-feberen i biograferne, husker hvor og hvornår de så filmen, hvem de var med og hvad de lavede efter den var slut. De to herrer vil fra et meget personligt synspunkt se på, hvordan filmen ændrede deres liv, samt se på den indflydelse JAWS fik for filmindustrien.

Hvordan kunne en simpel synopsis, der minder om noget fra en B-film, ende med at blive Oscar-nomineret til årets bedste film, blive den første film i historien der indtjener over 100 millioner dollars, have tusinder og tusinder af fans efter 45 år og fortsætte med at være en evig kilde til inspiration for filmskabere verden over? Som altid når der laves historie, er der tale om et stort antal faktorer der falder sammen. En hidtil uset markedsførings strategi og styrke, udviklingen i det amerikanske samfund og en katastrofal filmproduktion der truede med at stoppe karrieren for en ung Steven Spielberg inden den nærmest var kommet i gang, er nogle af de elementer der gjorde en umiddelbar simpel monsterfilm til en milepæl i filmhistorien – et ikonisk mesterværk

Det er en eftermiddag hvor de ældre kan komme og få genopfrisket euforien, og måske medbringe yngre biografgængere, som aldrig har set filmen på det store lærred! En chance man ikke bør lade passere.

Se den inden I tager ud og bader.

 

 

Entré: 80 kr

Charlotte Elgaard
Charlotte Elgaard går i 3. g på Favrskov Gymnasium og er ansvarlig for at opdatere kalenderen på ByensNyt. Hvis du har et arrangement som du gerne ser i ByensNyts kalender er du velkommen til at sende den til redaktionen, så ser vi på det.

KOMMENTER ARTIKLEN

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her