Der er lagt op til en helt igennem unik begivenhed, når Hadsten Rotary Klub sætter de to rivaler – direktørerne i henholdsvis AGF og Randers FC stævne til en debat tirsdag d. 21. november kl. 18.00 i Sløjfen.
AGF Direktør Jacob Nielsen møder Randers FC direktør Søren Pedersen fortæller om deres rejse i fodboldverdenen og om deres personlige venskab.
Til at styre begivenhederne er det også to rivaler nemlig sportsredaktørerne fra Århus Stiftstidende Jan Schouby og sportsredaktøren på Randers Amtsavis Lars Abildgaard, som også vil stille skarpe spørgsmål til de to direktører.
Program:
18.00-18.15: Velkomst
18.15-19.30: Middag
19.30-21.00: Åben kamp og debat
_____________________________________________________________________________
Arrangementet er et såkaldt åbent Rotary Intercity-arrangement, hvor Hadsten Rotary Klub inviterer medlemmer fra naboklubberne til at deltage og hvor Hadsten Rotary Klubs medlemmer også kan invitere gæster. Måske er du heldig at blive inviteret.
Prisen er 250 kr. inkl. mad, vin, øl og vand.
Spørgsmål til arrangementet kan rettets til formanden for Erhvervsudvalget i Hadsten Rotary Klub Per Hermansen på tlf. 3030 6916 eller på mail: per@haxcel.dk
Rotary er et lokalt og internationalt netværk med spændende muligheder for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige, der ønsker at udvikle deres erhvervsmæssige kompetence. Rotary består af engagerede og motiverede mænd og kvinder, der sætter høje etiske standarder som mål. Rotary Internationel er en unik, verdensomspændende organisation, der giver mulighed for menneskelig og faglig udvikling på tværs af faggrænser og niveau.
Hadsten Rotary Klub blev chartret 6. februar 1967. Klubben har pt. ca. 50 medlemmer, og består typisk af erhvervsledere og selvstændigt forretningsdrivende.