29. marts 2024

Byggeriet tager form

Byggeriet af den 750 kvm store udvidelse af administrationsbygningen på Vesselbjergvej/Egevej tager form. Trods coronakrise var arbejderne godt i gang da ByensNyt kom forbi byggeriet her til morgen.

Når byggeriet står helt færdigt en gang i sommeren 2021 rykker Center for Vejledning og Afklaring (CVA) og Arbejdsmarkedsafdelingens afdeling for unge (Unges Uddannelse og Job), der i dag har til huse i Sundhedshuset ind i administrationsbygningen på Vesselbjergvej.

“Container/Pavillon same – same”

Den nye tilbygning af løser den 18 år gamle pavillon, der i sin tid blev sat op som en midlertidig løsning, der så i mellemtiden er gået hen og blevet 18 år gammel. Pavillonen er af nogle blevet kaldt for “Byens største øjebæ”.

Pavillonen på Vesselbjergvej – Pavillon/Container same-same

Poul Kreativ Sørensen omtalte også bygningen i sin tekst “Tilflytterne” i Favrskov Revyen tilbage i 2014:

“Så var det vi gerne ville spørge hvor vores ældste søn skal henvende sig vedr. ungdoms uddannelses vejledning?”

“Det foregår på her Vesselbjergvej her ved siden af Kommunekontoret hvor vi har Jobcenter i en midlertidig pavillon”.

Hertil svarede tilflytterne: “Pavillon … container… same – same”.

På daværende tidspunkt var Byens ungdomsklub i en pavillon/container ved Sløjfen, Skovbørnehaven i en pavillon/container ved Baunehøj og SFOén i Hadbjerg i en pavillon/container ved Hadbjerg Skole, hvilket også fremgik af sketchen. Og for hver gang kommunens medarbejder fortalte, at institutionen var placeret i en pavillon sagde tilflytterne: “Pavillon/container same-same”.

Grimmest og synligst af alle var og er dog pavillonen ved administrationsbygningen, så jeg tror der er mange der glæder sig til, at det nye flotte byggeri står færdigt, så pavillonen kan komme væk.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler