23. oktober 2024

Røg årsag til diskussion i Lyngå

Siden 2012 har flere beboer i Lyngå måtte finde sig i et særdeles rygende halmfyr, der er til stor gene for naboerne, og har nu skabt en rigtig dårlig stemning blandt beboerne tæt på halmfyret.

Fyret er placeret på en gård i byen, og er blevet årsag til den dårlige stemning i byen, da flere føler sig generet af røgen, der kommer fra det gamle fyr. Flere instanser har løbende sendt påbud til gårdejeren, om at få styr på røgen, dog uden at ejeren har gjort noget ved problemet.

En af naboerne føler at røgen er på et uholdbart niveau, og håber på snarlig bedring.

” Når vinden er i sydøst, har vi røg og lugtgener i vores haver og huse. Vi kan ikke sove med åbne vinduer i sovekammeret, og det er ubehageligt i varme perioder”, fortæller Jes Jørgensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Sagen har været i retten i Randers, hvor gårdejeren blev dømt til at betale en bøde på 10.000 kroner samt dagsbøder på 1000 kroner, indtil at fyret et i orden.

Gårdejer, Poul Høgsberg, forstår ikke problemet, og har valgt at anke dommen, selvom han dog erkender, at der til tider kan være nogle gener med fyret.

” Jeg synes, at det er fuldstændig urimeligt, at kommunen forlanger, jeg skal sætte en akkumuleringstank på 10.000 liter op, når jeg har haft fyret siden 1987, hvor det har kørt 365 dage om året”, siger Povl Høgsberg til TV2 ØSTJYLLAND.

Foto: Privat

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler