Social og Sundhed i Favrskov Kommune har netop afsluttet byggeriet af nye flotte rammer til Plejecenter Voldumcentret, der er blevet udvidet med ti nye plejeboliger.
Byggeriet stod færdigt 1. september 2020, og det er blevet tid til at indvie de nye flotte rammer. Centret indvies torsdag 17. september 2020 kl. 15.00 på Toftevej 1, Voldum, 8370 Hadsten, og der serveres kaffe og kage på plænen foran centret.

Grundet COVID-19 vil der maks. være plads til 100 gæster, hvis vejret tillader at afholde det udendørs. Her vil både beboere, pårørende, samarbejdspartnere og venner af huset kunne deltage.

Hvis vejret derimod ikke egner sig til et udendørs arrangement, vil indvielsen blive afholdt indendørs. Her er man begrænset til 32 gæster, og her vil det således kun være beboere, pårørende og kommunale repræsentanter, der kan deltage.

Hold øje med forsiden på Favrskov Kommunes hjemmeside og Facebook, hvor en eventuel aflysning vil blive annonceret på dagen.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.