6. oktober 2024

Risgaard: Vi når “Klub 100” i år

Hvis man tager en tur rundt i Hadsten, så vil man se forbavsende mange skilte, hvor der står “Solgt” på. En stor del af dem, står der også danbolig Hadsten på, fordi mæglerbutikken i Østergade er meget tæt på et magisk tal for dette år.

I marts var der nok ikke mange der havde forudset, at 2020 ville blive et ganske godt år på boligmarkedet, og havde nogen kommet forbi og sagt, at rekorden for hussalg i Hadsten ville blive slået med længder, så ville man nok være noget tøvende over for den påstand. Ikke desto mindre, er det i år blevet til et kanon år, hvis man er ejendomsmægler i området, og danbolig Hadsten styrer direkte mod over 100 salg i år.

“Sidste år havde vi 78 salg, så at vi nu er på 96, det er ret vildt, og ikke noget vi som udgangspunkt havde tænkt vi skulle nå. Som det ser ud lige nu, er jeg sikker at at vi når “Klub 100″ i år, hvilket, i al beskedenhed, er mere end godt gået. Vi er stolte over resultatet, der igen i år, formentlig gør os til de mest sælgende i Hadsten”, lyder det storsmilende fra Tommy Risgaard, der sammen med Joan Pank, ejer danbolig Hadsten samt danbolig Hinnerup, som de overtog sidste år.

Men hvad skyldes den store fremgang så, i et år, hvor der i den grad har været krise på mange andre fronter. Tilmed en fremgang der betyder, at danbolig har solgt lige godt 52 procent af samtlige boligsalg i postnummeret.

“Vi kan konstatere, at det er ikke en finanskrise, vi har gang i, i hvert fald ikke på boligmarkedet. Vi har også haft mange boliger til salg, og det er et vigtigt parameter, og det får vi jo gennem at vi er synlige, har et godt ry og bare er gode til det vi skal leve af, nemlig at sælge. Køberne har været klar til at handle, og det har også betydet at vores liggetid i gennemsnit er på bare 60 dage, så det er gået stærkt, og det bliver spændende at se, om det holder ved i 2021”, konstaterer Tommy over for ByensNyt.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler