Får man lavet sin bil hos Bach Hadsten, så skal man fra mandag vænne sig til et helt nyt ansigt, da Thomas Bach har ansat en ny mekaniker, der også bliver ansvarlig for bookninger.
Nicolaj Stenshøj Cox er navnet på den nye mand, der som udgangspunkt bliver ansigtet som kunderne vil møde, når de indleverer eller afhenter deres bil hos Bach Hadsten. Nicolaj er fra Hammel, er 28 år gammel og har senest været hos Car-Team i Hammel.
“Det er jeg sikker på, nok skal blive godt. Nicolaj kommer til at være ham der er her fast på værkstedet, mens jeg selv skal være lidt over det hele. Vi skal prøve at få lidt mere gang i vores klargøringsafdeling, hvor vi vil lave nogle fordelagtige tilbud i forbindelse med, at folk har deres bil på værksted eller til undervognsbehandling, og den del vil jeg i den kommende periode bruge mere tid på”, fortæller Thomas Bach til ByensNyt.
