Vi er her på redaktionen blevet bekendt med, at Ove Rosenkvist, efter længere tids sygdom, stille er sovet ind på Tinghøj i Hammel.
I den forbindelse har Jonas Hooge, redaktør på ByensNyt, skrevet et mindeord om Ove Rosenkvist, der døde i en alder af 88 år.
Ove kom oprindeligt fra Aarhus, men flyttede i midten af 1960’erne til Hadsten, hvor han blev ansat på Den Jyske Håndværkerskole. I starten var han underviser, qua hans uddannelse som tømrer, men med tiden blev han pressechef på den driftige skole. Sideløbende med det skrev han også for Hadsten og Omegns Folkeblad, og i 1984 blev han redaktør på bladet, hvor han var indtil sin pension i 1992. Folkebladet blev dengang ejet af Kurt Qvist, der sidenhen solgte avisen til Berlingske.
”Det var en herlig tid, hvor der var nok at skrive om, og her var jeg så indtil 1992, hvor Kurt selv overtog tjansen som redaktør, efter at han havde solgt sit bogtrykkeri. Så fik jeg tid til en masse andre ting og nød blandt andet, at jeg pludselig havde fri om søndagen, hvilket jeg ikke havde på avisen, da der var deadline denne dag,” fortalte Ove til ByensNyt tilbage i 2022.
Hans skarpe og satiriske pen nød ikke blot læserne i Folkebladet godt af. Også Favrskov Revyen er gennem flere år blevet beriget med tekster fra Oves side, og i den forbindelse sender Jan Erik Elgaard disse ord på vegne af revyen:
“Det er med sorg, at Favrskov Revyen erfarer, at Ove Rosenkvist er død. Ove har ikke alene været en fast tilskuer og en god ambassadør for Favrskov Revyen. Han har gennem årene også bidraget med mange ideer, sange og sketches. Han vidste, hvad der rørte sig, og han havde en finurlig og utrættelig pen, der formåede at beskrive byens liv med både lune og humor. Og så kunne han rime – bedre end de fleste. Oves tekster gav revyen mangfoldighed og klasse,” skriver Jan Erik Elgaard, der i øjeblikket er i Vietnam.
Ove var et stort aktiv i Hadsten for mange foreninger, blandt andet Hadsten Borger- og Haandværkerforeningen, hvor han gennem flere år var formand, mens han også engagerede sig i Rotary, Hadsten Sangforening og Ældre Sagen, hvor han sang for ved ”Syng fra den blå”, efter at Ove Brunsbjerg døde i 2015.
Ove Rosenkvist har gennem tiden bidraget med flere bøger og artikler om Hadstens historie. Han har blandt andet skrevet om byens udvikling i forbindelse med jernbanens 150-års jubilæum og bidraget til Hadsten Bios 70-års jubilæumsskrift. Derudover har han været involveret i opsætningen af skulpturen “Samarbejde” i Hadsten i 1979. I 1987 modtog han Nordea Hadstens initiativpris for sin aktive deltagelse i byens liv.
Her på ByensNyt har vi også mærket Oves interesse for Hadsten, og vi har gennem vores nu mere end fem års levetid fået masser af inspiration, viden og opbakning fra Ove, der altid har været begejstret for det arbejde, vi lavede. Han fulgte godt med i vores skriverier om Hadsten sammen med sin kone Hanne, som han var gift med i 60 år, og kvitterede altid for vores arbejde, når vi mødte ham på gaden eller hjemme hos ham privat.
Noget Ove aldrig, i hvert fald i officiel sammenhæng, har beskæftiget sig med, er politik, og det er der en helt særlig grund til, som han fortalte om, da jeg i forbindelse med hans 85-års fødselsdag interviewede ham.
”For 57 år siden blev jeg gift med en skøn pige, og det eneste, hun for alvor krævede af mig, det var, at jeg ikke gik ind i politik, fordi – som hun sagde til mig – hvis du går ind i politik, så vil jeg skilles. Og jeg vil ikke skilles,” kommer det med et stort smil fra Ove Rosenkvist, der fortæller, at han gennem tiden er blevet tilbudt opstilling hos flere partier, men hver gang har han – med god grund – afvist tilbuddene. For der var faktisk alvor bag ”truslen”, fortæller Oves kone, Hanne.
”Min far var borgmester i Randers gennem 17 år, så jeg havde ved selvsyn set, hvad politik gør ved folk og hvor hårdt det er, så derfor var min holdning helt klar”, fortalte Hanne Rosenkvist, der gennem mange år har bakket Ove op i hans mange aktiviteter og såmænd også ageret sekretær for ham, når noget skulle skrives på skrivemaskine eller computer.
Så politik blev det aldrig til, men til gengæld blev det til så meget andet, og det er vi mange, der gennem tiden har sat pris på og nydt godt af, og som vi kommer til at savne fremover.
Ære være Ove Rosenkvists minde.
