16. august 2022

Sagn og vandrehistorier om endelsen dum i Ødum, Haldum og Voldum

Du har måske hørt sagnet om kirkerne i Haldum, Voldum og Ødum, der angiveligt skulle være bygget af tre stumme prinsesser eller tre jomfruer men det er kun en vandrehistorie fortæller Rikke Møller Antvorskov til HØST – Hadbjerg – Ødum – Selling Tidende og vi har af forfatteren fået lov til også at bringe den her på ByensNyt.

Af Rikke Møller Antvorskov, HØST
Forskellige udgaver af sagnet fortæller, at landsbynavnenes endelse -dum skulle stamme fra prinsessernes manglende evne til at tale. Og sagnet fortæller også hvordan prinsesserne får mælet igen, da de tre kirker indvies. Men selv om historien er god, så er vi nok nødt til at bringe et dementi og få den rigtigte historie frem.

Ved et tilfælde faldt jeg over et online-foredrag v. Peder Dam, Ph.d., cand.scient i geografi og historie, Museumsinspektør v. Odense Bys Museer. Peder forsker i landbrugs- og landskabshistorie, stednavne, bebyggelsesnavne, historiske kort og historisk geografi ca. 750-1900. Og han har blandt andet udgivet bøgerne ”Kortlægningen af Danmark” og ”Bebyggelser og stednavnetyper”.

Foredraget handlede om de gamle danske landsbynavne, deres oprindelse og betydning. Det var nørderi på højt plan, men det er altid interessant at lære nyt. Og jeg må sige, der ”gik en prås op for mig”.

Tænk sig; man kan læse ud af landsbyens navn, hvordan lokalitetens landskab eller kultur har været på navngivningstidspunktet! Det synes jeg er interessant. Dette her er ikke en videnskabelig redegørelse. Men et forsøg på at dele en interessant vinkel, forklaret i hverdagssprog og med en folkelig tilgang.

Hvad betyder bynavnene omkring os?

Hvis man kan læse ud af et bynavn, hvordan landskabet er, hvad betyder så de bynavne lige omkring os?
Vi har både et -bjerg, et -skov, et ved, et -ing, et -um og et par -strupper.

Helt generelt deles landbynavne op i sammensatte og usammensatte stednavne. Når man ser på de sammensatte stednavne består de af et hovedled, der beskriver lokalitetens art og et forled, der karakteriserer lokaliteten. F.eks. Birkerød; her karakteriserer forleddet Birke lokaliteten – altså mange birketræer, og hovedleddet -rød betyder rydning. Altså Birkerød betyder en rydning i birkeskoven. De usammensatte stednavne beskriver lokalitetens karakteristika, f.eks. Dalum (dativ pluralis af dal), der betyder noget al a ”ved dalene”.

Udfordringen er, at næsten alle stednavne er dannet før vi har kilder. Derfor tolker man også på sammenhænge med arkæologiske fund og senere kilder, som kortmateriale og hartkorn-opgørelser. Men der er altså også tale om en tolkning på, hvad hovedleddet i de sammensatte stednavne beskriver; er det noget konkret, symbolsk, religiøst – eller måske ironisk?

En tommelfingerregel siger, at de ældre bebyggelser hedder noget med -lev, -løse, -hem eller -ing.
F.eks. dateres bynavne med endelsen -lev til omkring år 200-800, altså yngre jernalder til starten af vikingetiden.
De kan i langt de fleste tilfælde relateres til fund fra vikingetiden og 57% af byerne er kirkebyer.

Derimod er endelser som -torp, -toft og -hus langt yngre, idet hovedparten af dem stammer fra 900- til 1200-tallet, altså fra slutningen af vikingetiden til starten af middelalderen. De forbindes sjældent til fund fra vikingetiden og kun 11 % af dem er kirkebyer.
Ordet torp betød i middelalderen ”udflytterbebyggelse”. I Jyske Lov fra 1241 bruges den betegnelse om gårde, der flytter ud fra de lidt større landsbyer.
Sprogligt har torp-endelsen i dag ændret sig til -rup, -drup og -strup. De er med sine 29% den mest almindelige endelse på et landsbynavn i Danmark. Tænker man i den forbindelse på de herliggende Tåstrup og Astrup og deres kendetegn, synes jeg, det giver meget god mening.

Almindelige by-endelser med forklaringer

Og så er der selvfølgelig alle de andre; -toft, -ung, -hus, -sø, -løse, -holt, -by, -balle, -bølle og mange flere. Men dem må du selv læse videre om, f.eks. i Peder Dams ”Bebyggelser og stednavnetyper”, som er tilgængelig online på: Navne og bebyggelser.

Således oplyst tilbage til sagnet om de stumme prinsesser.

Haldum, Ødum og Voldum

Jeg har spurgt Peder Dam, hvad han kan fortælle om de tre bynavne Haldum, Voldum og Ødum. Er der hold i sagnets påstande om prinsesser og kirker?
Han skriver at hovedledet, eller ”endelsen” er -um, da d’et i alle tre tilfælde hører til førsteleddene i stednavnene. Han sætter endelsen i citationstegn, da det reelt er to meget forskellige endelser:
1) henholdsvis -hēm i betydningen bebyggelseshjem samt
2) dativ pluralis, dvs. en bøjningsform der angiver, at det er tæt ved det, som beskrives i forleddet.
I begge tilfælde skrives de to endelser i dag næsten altid som -um. Den første doktorafhandling inden for navneforskning omhandlede netop dette emne: Kristian Hald “De danske stednavne paa -um” fra 1942. Det fortæller os også, at det her emne, ikke er det letteste at tolke på.

Ved bynavnet Ødum er det sandsynligvis -hēm, ved Haldum er det sandsynligvis dativ pluralis-bøjningen, mens det ikke kan afgøres ved Voldum.

Forleddet ved Voldum er det samme ord som i det moderne ord (jord)vold. Hvis det er -hēm, som er efterleddet, bliver den samlede betydning “Bebyggelsen ved jordvoldene” og ellers betyder det “Ved jordvoldene”.
Ser man på kort over Voldum med højdekurver, må man sige, at teorien ikke modsiges.

Forleddet ved Haldum er sandsynligvis det gamle danske ord hall i betydningen “skråning”/”skrænt”. Den samlede betydning af navnet bliver dermed “På skrænterne” eller “Ved skrænterne”. Det forstår man jo også godt, når man kender Haldum.

Forleddet i Ødum kan være enten øth (gammeldansk ord for rig) eller øde. Den samlede betydning af navnet bliver dermed “Den rige bebyggelse” eller “Den øde bebyggelse”.
Tager man kirkens størrelse i betragtning, har jeg lyst til at gætte på, at betydningen her er den første mulighed.

I de tre stednavne er der med andre ord, ikke noget, der indikerer hverken kvindenavne, prinsesser eller jomfruer. Desværre, fristes man til at sige, da det er en god historie!

Rikke Møller Antvorskov

Rikke Møller Antvorskov bor i Ødum, er kordegn og daglig leder i Hadsten Storpastorat og har været en del af redaktionen på HØST – Hadbjerg – Ødum – Selling Tidende siden 1998 og har varetaget redaktørposten siden 2010. Du kan læse mere om Rikke her: Tæt på Rikke

Relaterede artikler