Frem til på lørdag spiller årets Favrskov Revy i Sløjfen for fulde huse, under titlen “Noget ved musikken”, og onsdagens premiere viste, at det er med god grund, at publikum nærmest står i kø for at sikre sig billet til en af de fire forestillinger.
Der er solgt tæt på 700 billetter til de i alt fire forestillinger, og det må siges at være noget af en god historie, endda med tanke på, at det efterhånden er et godt stykke tid siden, at man kunne tænde de røde lamper og melde udsolgt.
Premierepublikummet blev godt underholdt, og man fornemmede fra start, at holdet bag revyen har styr på det med at lave revy. Det er rutinerede kræfter der står på scenen, hvor der var et godt gensyn med Steen Elgaard, der har været fraværende de sidste par år, mens orkestret igen i år leverede et solidt og velsmurt stykke arbejde, uden at fjerne fokus fra det der foregik på scenen.
Der er hele 32 numre med i årets revy, og der hvor Favrskov Revyen for alvor rammer plet og viser deres format, er, når de sætter spot på de lokale forhold i kommunen, som i nummeret “Godnat Laurbjerg”, flot fremført af Steen Elgaard, over en fortolkning af “Godnat Malaga”. Her fik den manglende togstation i Laurbjerg og den evige snak om for og imod et kærligt klask, mens Facebook Hadsten og debatter der kører helt af sporet, også ramte plet i allerhøjeste grad.
Revyen har mange lokale sponsorer, og de blev på sjov vis præsenteret i monologen “Reklamepræsten”, hvor Poul Sørensen, forklædt som munk/præst, fik spundet en munter tekst omkring dem der er med til, at revyen kan løbe rundt. Nordic Waste blev også rundet, også her med tekst og fremførelse af Poul Sørensen, mens Jan Erik Elgaard førte sig frem som kikset, men særdeles underholdende stand-upper, Esben, der lige havde været en tur på højskole. Her viste Favrskov Revyen sig fra sin allerbedste side, og i disse numre fornemmede man en stærk kemi mellem scene og publikum.
Der var stående klapsalver fra salen da showet var slut, og der blev klappet godt med undervejs, så man var ikke i tvivl om, at publikum følte sig godt underholdt, hvilket de med god ret kunne føle. Eneste anke herfra, som faktisk også var en anke sidste år, er, at showet er lige langt nok til undertegnedes smag. Man kunne, uden nogen havde følt sig snydt, godt have taget et par numre eller tre ud, fordi der var nok et par numre, der mere ville have givet mere mening i en revy uden relation til et specifikt område. Det er smag og behag, og i det store hele skal det ikke lave skår i glæden over, at Favrskov Revyen anno 2024 står skarp og morsom, præcis som tidligere år.
