Hvad enten man kom for at være med i Danmarks fedeste havefest eller man kom for musikken blev man på ingen måde skuffet, hvis man lørdag var blandt de mere end 1500 deltagere i årets Musik på Toppen på Villa Grande.
Med konstant musik fra kl. 11.45 til kl. 23.00 bød arrangørerne Charlotte & Keld på musik for enhver smag.
Det hele startede med ROK-VOX-M, bestående af de fire rutinerede lokale musikere Per, Lars, Bent og Svend Erik, som leverede en god gang hjemmekomponeret rockmusik og som etablerede en bundsolid krudtladning til et musikalsk fyrværkeri, der skulle vare hele dagen.


De blev afløst af SUBURBIA, der var gengangere fra sidste år. Det unge talentfulde band tog publikum med storm på sidste års MPT og Jonathan og Christoffer har siden da udvidet besætningen med Mads på bas, så bandet nu tæller tre mand. Jonathan har virkelig godt styr på sin stemme og bandets egne fine melodier blev suppleret med et enkelt covernummer som afslutning. Med bassen har bandet fået mere fylde og deres optræden var mindre tilbagelænet og endnu mere publikumsappellerende end sidste år og det klæder dem. Publikum var tidligere på banen i år end sidste år og da Suburbia gik på, var græstæppet på Villa Grande allerede ved at være godt fyldt op.
Deres egenkomponerede numre er meget melodiske og sangbare og Jonathans flotte stemme og udstråling skal nok sikre dem en god fanskare. Du kan tjekke dem ud her: Suburbia
Da publikum havde givet SUBURBIA en fortjent hyldest stod den unge sangskriver BASTIAN DA CRUZ straks klar med sin optræden på scene 2. I det hele taget var sceneskiftene mellem de to scener effektive og tidsplanen skred ikke med mere end et par minutter og blev i alle tilfælde indhentet igen.
Med sin guitar og sin sang gav Bastian Da Cruz en ganske flot solooptræden. I 2022 varmede han op for Gnags da det ikoniske band med gæster åbnede Århus Festuge og knap et år efter, kan vi så finde ham på Musik På Toppen. Bastian Da Cruz er udvalgt af DR’s Karrierekanonen, som udpeger nogle enkelte talenter med kvalitet og potentiale og tilbyder dem sparring på sangskrivning, sceneoptræden og kommunikation og spilletid i radioen.
Præcis Kl. 14.00 gik bysbarnet NICKLAS SAHL på scenen med et uhyre velspillende band og gav en forrygende koncert. Uden at forklejne de hidtidige talentfulde artister var det i den grad noget der kunne oplive publikum.


Der blev crowdy – som det hedder på nudansk – foran scenen – vi kan også kalde det for propfyldt. Publikum fik godt gang i både sangmuskel og dansesko, da bandet leverede hits som New Eyes, Four Walls, Mercy og Quit Sugar. Og da og ikke mindst den bevægende hyldest til sine forældre (som begge var til stede) “Hvis jeg kunne blive som dig” fik kor på fra det store festglade publikum, så var der ikke et øje tørt.


Det er ikke svært at forstå, hvorfor Nicklas Sahl er betegnet som en af de allerstørste kometer på den danske musikhimmel og det siger vi naturligvis helt uden lokalpatriotisme.
Jeg havde fornøjelsen af, at være konferencier på dagen og da jeg spurgte publikum, hvor er det nu, at Nicklas kommer fra og den halve by bare råbte HADSTEN, så var der nu lidt stolthed at spore hos flere af hans relationer på pladsen og også hos de fleste af os andre. Da jeg kom ud igen bag tæppet sagde lydmanden. “Jeg vidste slet ikke han var herfra, men så kan jeg bedre forstå den modtagelse han får, for den er jo helt vild !”
Nicklas Sahl sluttede sin del af koncerten af siddende i det fedeste sceneshow sammen med de to andre spadesvingere, mens hans trommeslager bare tæskede sikkert ned i trommeskinnene. Jo, jo. Her var der tale om hjemmebane.
Det er svært at komme lige efter et topnavn som Nicklas Sahl, men MERCURY BAND har bare et usvigeligt sikkert tag i publikum og var på med det samme fra scene 2, da Nicklas havde takket af. Med bandets aldrig svigtende tæft for, hvad der skaber en god fest formåede bandet med de særdeles sammenspillede musikere og den dygtige sanger Lea i front at holde publikum på græsset, så dansefesten kunne fortsætte.


Igen i år havde de til opgave at spille så snart topnavnene var færdige på scene 1 og tilpasse sig, så de stoppede præcis, når det næste navn stod klart. Der er ikke noget at sige til, at Mercury Band næsten altid vælges, når man lokalt skal bruge et band med et stærkt repertoire, der skal skabe sammenhæng i en kulørt musikalsk buket, for de kan bare det hele. At de så også har en lokal mand i Niels Martin Thomsen bag tangenterne, gør bestemt heller ikke noget. Som konferencier er bandet bare en fornøjelse at samarbejde med, for sjældent har jeg oplevet større fleksibilitet og evne til at tilpasse sig.
Det var lykkedes Casper fra Kaika Music, som Keld og Charlotte har allieret sig med til sammensætningen af programmet, at skaffe den hæsblæsende partymaskine nr 1 THE POWLS til årets Musik På Toppen.
Bandet har de seneste 25 år henrykket publikum på både Nibe Festival og Smukfest med deres fuldstændige vanvittige kombination af show, musik og galskab. En stor del af tilskuerne oplevede dem i lørdags for første gang, men det er mit klare indtryk, at de tog alle med storm. “Så langt er vi aldrig nået i det her nummer før, det går sgu godt i dag” lød det midt i et nummer fra trommeslageren. “Vi kommer igen næste år” lovede bassisten, “for vi har været heldige at købe billet til gammel pris.” Og lidt senere: “Det var benhådt at forhandle honorar med arrangøren her, men til sidst blev vi enige om 3.000 kr og det er vi glade for, for det kan vi godt betale”



Sideløbende med de mange punchlines leverede The Powls bare en flok skønne og meget forskellige melodier, hvoraf de næsten kunne de fleste udenad. Det er virkelig svært at beskrive den oplevelse, man har med The Powls, det kræver nok i virkeligheden, at man er til stede.
René Richardt er egentlig revyskuespiller og en dygtig parodist og står bag revyen i Græsted, som havde premiere fredag aften, dagen før Musik På Toppen. Det afholder ham dog ikke fra at turnere rundt med sit Kim Larsen coverband RENÉ & VÆRSGO og man kunne bestemt ikke mærke på ham, da bandet gik på lørdag, hvis han var træt efter premiereaftenen.


René Richardt er ofte blevet beskrevet som en af landets bedste Kim Larsen parodister og han ikke bare synger, som man skulle tro det var Larsen selv, han ligner ham faktisk også, som han står der med en øl i hånden og tungen ud af munden og på drævende københavnsk siger: “Mine Damer og Herrer.”
Med en skøn blanding af de allerbedste Larsen melodier var der lagt op til syng-med-stemning og publikum brølede med på både Midt om Natten, Spillemand, Langebro, Flyvere i Natten og Kvindemin. Da det hele blev rundet af med en fræsende udgave af Rabalderstræde var publikum helt oppe på tæerne.
Allerede da René & Værsgo var på vej ned af scenen gik Mercury Band på igen og nøjagtig samtidig gik DAD JAMs mange lydfolk og teknikere i gang med at gøre klar til at sætte rammen til Musik På Toppens rockede afslutning med en sceneopsætning, der ikke stod tilbage for noget.


Kun tre minutter over tid gik bandet på og forløste masser af tråd til det mest rockglade publikum, der stabilt holdt fast i at festen bestemt ikke var slut for deres vedkommende. Langt flere end sidste år, holdt fast til det sidste og DAD Jam virkede velvalgt som afslutningsband. De fyrede den totalt af og det kan godt være, at det ikke var det rigtige DAD, men det tror jeg både de selv og publikum ofte glemte, for hold nu kaje de gav den gas.
Præcis on time sluttede Musik på Toppen for i år og dagen var forløbet fuldstændig problemfrit:
Et virkelig stærkt musikalsk line up, flot opbakning fra byen, godt humør, årets skønneste sommervejr, de uforligneligt vigtige mange frivillige, der bare fik det hele til at køre og ikke midst Keld og Charlotte, der selv hjalp til og som med deres store glæde for at kunne gøre noget for byen, bare fik det hele til at gå op i en højere enhed.
Jeg tror jeg kan sige fra os alle: “Hvis I gør det igen, så kommer vi!”