7. september 2024

Nyt klubtilbud i Hadbjerg

Fra 1. august 2020 kan børnene i 4.-6. klasse i Hadbjerg vælge et nyt klubtilbud to dage om ugen.

Et samarbejde med Ungdomsskolen Favrskov har gjort det muligt en dag om ugen at køre ud til forskellige aktiviteter som eksempelvis Kaløvig Sejlcenter, klatrehallen i Hammel og crossbanen i Søften. Den dag, man ikke er på tur, er der mere traditionelle aktiviteter i de lokaler på skolen i Hadbjerg, som man plejer at være i.

SFO-og indskolingsleder Zizi Berger-Junge i Hadbjerg har orienteret om det nye klubtilbud, så forældrene er blevet opmærksomme på muligheden: “Det er meget forskelligt, hvor moden børnene er på 4.-6. klassetrin. Nogle har brug for et pasningstilbud alle fem dage, mens andre kan nøjes med eksempelvis de to dage. Og der er vores nye tilbud en god mulighed for stadig at være sammen med kammeraterne, få spændende oplevelser sammen og lave forskellige aktiviteter den dag, hvor man ikke er på tur. Det kan være noget kreativt, e-sport, bordfodbold eller en god snak med de voksne i klubben. Jeg synes, vores tilbud taler til både drengene og pigerne. Og vi skal jo netop have eleverne på banen, for de kan også være med til at bestemme, hvad der skal foregå, så de har også selv indflydelse på, hvor spændende deres klubtilbud bliver”, lyder det fra Zizi Berger-Junge.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler