12. juli 2025

Poul Kreativ holder 30 års jubilæum

Når Poul Sørensen, i daglig tale kaldet “Poul Kreativ” fredag d. 15. november kan holde 30 års jubilæum med sin forretning Kreativ Marketing kan han se tilbage på en lang og succesfuld epoke som lokal reklamemand.

I mange år leverede han annoncer og skilte til det lokale erhvervsliv men idag har han kunder i hele Østjylland. Han er kendt for sin kreative og løsningsorienterede tilgang og samtidig har han det sorte bælte i dekoration af firma- og erhvervsbiler, hvor det gennem årene er blevet til mere end 6.000 bildekorationer.

Hertil kommer at han har leveret adskillige skilte, layouts og logoer til masser af virksomheder. Det er da også Poul Kreativ, der står bag ByensNyts logo.

Kreativ Marketing i Ågade (Foto: Peter Winding)

Poul er også særdeles aktiv i Rotary, hvor han har beklædt flere tillidsposter og modtaget flere Paul Harris Fellow for sin indsats.

Poul er også hvert år at finde i Favrskov Revyen, hvor han ikke alene brillerer med gode tekster, som også anvendes i andre revyer rundt i landet. Han optræder også på scenen, hvor hans fyldig bas kommer til sin ret i sangene ligesom han flere gange har optrådt som borgmester Lars Storgaard.

Poul Sørensen i Favrskov Revyen 2024 (Foto: Peter Winding)

I f.m. Pouls 25 års jubilæum skrev vi på ByensNyt for fem år siden et portræt over to artikler, som I finder her: Fra kommis til Kreaiv Marketing og her: Fra kommis til Kreativ Marketing (2)

Poul holder reception for kunder, leverandører, forretningsforbindelser og venner af huset på dagen fredag d. 15. november kl. 13.00 – 17.00 på Villa Grande.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler