Danmarks nok mest efterspurgte foredragsholder inden for stress og trivsel Henrik Krogh holder foredrag i Uhresalen i Hinnerup mandag d. 6. november kl. 19.00-21.30.
Jeg har selv haft lejlighed til at opleve Henrik krogh flere gange og han er ikke uden grund en af de mest benyttede foredragholdere på stressområdet. Han er ikke bare vidende, men han er også en formidabel formidler af sit stof.
Denne gang holder han foredrag under temaet: Flyt fokus fra stress, til fravær af trivselstegn før, under og efter krævende perioder.
Henrik Krogh fortæller på sin medrivende og tankevækkende måde og fra en helt ny vinkel om sygefravær, forebyggelse af stress og kunsten at kunne fastholde og tiltrække medarbejdere. Han vil i sit indlæg komme ind på, hvordan man flytter fokus fra stress til fravær af trivselstegn før, under og efter omfattende perioder.
På mange arbejdspladser er der et ønske om mentalt robuste medarbejdere, der har dét ekstra gear uden fraværsdage. Men hvad har de engagerede, forandringsparate og robuste medarbejdere selv brug for for at sikre, at de er langtidsholdbare?
Henrik giver jer konkrete råd til at sikre trivslen på arbejdspladsen, og dermed forebygge stresskollaps og sygefravær.
Jeg kan kun opfordre til, at I køber billet og oplever Henrik. Det vil I ikke fortryde.
Foredraget arrangeres af Favrskov Aftenskole og du kan læse mere om foredraget her: Godt arbejdsmiljø i en ekstra krævende tid