Hinnerup Garden er blandt Danmarks bedste. 

Hinnerup Garden er netop hjemvendt fra DM for Bygarder, som blev af holdt i Skive. Med i bagagen var ikke mindre end 3 pokaler. 

Trommekorpset tog sejren i koncertkonkurrencen for 4. gang i træk og er dermed Danmarksmestre. Det var en komfortable sejr med stor pointafstand til nr. 2. Trommekorpset er ubesejret siden 2018 og skal nu ud i verden for at dyste med udenlandske korps. Om en uge tager de afsted til en international konkurrence i Holland, for at se hvordan de kan klare sig der. Her skal der spilles et program, som er noget længere end det de er vant til. Derfor er de allerede afsted på træningslejr igen, lyder det i en pressemeddelelse fra Hinnerup Garden.

Garden vandt også åben klasse. Det er en underholdningskonkurrence, hvor alt er tilladt. Denne gang stillede de op med en musikquiz, hvor der skal svares på spørgsmål i relation til en række kendte melodier. Her stiller garden op med et samlet hold, hvor der er opgaver til både garvede og nye musikere. Det er med til at styrke sammenholdet på tværs af alle gardens niveauer. 

De senere år har garden været igennem et generationsskifte, hvor der er mange nye musikere på vej. De nyeste af dem stillede op i brass band junior konkurrencen og det er særligt glædeligt at de kom hjem med en flot 3. plads. Arvefølgen ser således ud til at være sikret i årene fremover. 

Gardens majorer Signe og Maibritt fik placeringer som nr. 4 og 5 i henholdsvis bymarch og tattoo. 

Den samledes konkurrence består af en koncertkonkurrence, bymarch og tattoo. Her opnåede garden en samlet 7. plads. 

Garden starter nyt hold efter sommerferien. Der er få ledige pladser. Interesserede er velkomne. 

Foto: Jesper Juel Broch
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler