28. juni 2022

Hammel Handel holder outlet – denne gang i butikkerne

Hammel Handel har tidligere afholdt Outlet, hvor de har stået med boder samlet i et lokale. Det kunne af praktiske årsager ikke lade sig gøre denne gang, og i stedet holder de enkelte butikker outlet hos dem selv.

Mens det tidligere var en enkelt dag, man kunne gøre sig en ekstra god handel, så er det nu fordelt over tre dage, startende i dag, og der er mulighed for at finde udvalgte varer til uhørt lave priser.

”Det er en lidt anderledes måde vi gør det på i år, men jeg synes faktisk det fungerer fint, og det er med til at trække kunder til, i en lidt grå og stille periode. Vi har både smykker og ure i vores outlet-udvalg, og har fundet nogle udvalgte gode ting, som vi virkelig har presset i bund, hvis man kigger på prisen”, fortæller Claus Leth, der ejer Hammel Guld og Sølv, da ByensNyt kigger forbi torsdag formiddag, og tilføjer:

”Mange forbinder nok outlet med et stort samlet lokale, men jeg tror faktisk at den her løsning er lige så fin, og vi får som butik også mulighed for at vise noget af alt det andet, som vi også har i vores sortiment”

Outlet-salget kører frem til lørdag i de fleste af Hammel Handels butikker

En af de butikker der også holdet Outlet er Nyt Syn Brilleriet i Østergade
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler