5. december 2024

Historisk få boliger til salg i Favrskov

Der bliver stadig solgt mange boliger i 8450 Hammel og restan af Favrskov Kommune, hvilket betyder at boligudbudet er på det laveste niveau siden 2006. Det viser tal fra Finans Danmarks boligudbudsstatistik for januar 2022. 

I Østjylland var der 4.756 boliger til salg ved udgangen af januar 2022 mod 6.964 ved samme tid forrige år. Det svarer til et fald på 2.208 og er samtidig det laveste udbud siden februar 2006. I Favrskov Kommune er der i dag 210 boliger til salg mod 287 boliger forrige år.  

”Der er meget få boliger til salg og stadig mange interesserede købere. Den situation giver gunstige vilkår for sælgerne, for det lave udbud skaber rift om de ledige boliger på markedet og gør det nemmere at finde de rigtige købere,” siger Anders Lauridsen, der er indehaver af danbolig Hammel.    

Færre til-salg-skilte

Når tallene fordeles ud på boligtyper, så ses der også et fald i udbuddet af parcel- og rækkehuse. I Østjylland var der 3.462 huse til salg ved udgangen af januar 2022 mod 5.010 ved samme tid forrige år. Det er det laveste udbud siden februar 2006. I Favrskov Kommune er der 205 huse til salg mod 284 forrige år. 

Den store interesse for sommerhuse har også ført til et fald i udbuddet på markedet for fritidshuse. Ved udgangen af januar i år var der 348 fritidshuse til salg i landsdel Østjylland mod 925 forrige år. Vi skal tilbage til marts 2004 for at finde et tidspunkt, hvor der var færre sommerhuse til salg end i dag.   

”De seneste års enorme interesse for at købe ejerbolig har tyndet godt og grundigt ud i lagerbeholdningen hos landets ejendomsmæglere. Køberne skal derfor være hurtige til at slå til for at sikre sig nøglerne til drømmeboligen,” siger Anders Lauridsen fra danbolig Hammel. 

Udbuddet forventes at stige

På landsplan var der 21.141 huse til salg ved udgangen af januar 2022 mod 21.838 for én måned siden og 23.568 ved samme tid sidste år. Det svarer til et fald på 697 den seneste måned og 2.054 det seneste år. Udbuddet af huse har ikke været lavere siden juni 2006 for 16 år siden. 

”Vi forventer, at udbuddet af huse vil begynde at stige igen, lige så snart lyset vender tilbage i marts. Historisk har det nemlig altid været sådan, at foråret fik sælgerne frem og udbuddet til at stige, og sådan forventer vi også, at det vil gå i år,” siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit. 

”På det seneste er renten dog steget, og vi forventer, at det vil lægge en dæmper på boligmarkedet i den kommende tid,” tilføjer boligøkonomen. 

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler