23. oktober 2024

Hammel GF og Frijsenborg Gods i samarbejde

Frijsenborg Gods og Hammel GF har netop indgået en aftale på et hovedsponsorat, hvilket betyder at alle fire hovedsponsorater i Hammel GF nu er besat.

Udover Frijsenborg Gods, er Sparekassen Kronjylland, Voka Industri og ARoS Forsikring også hovedsponsorer. Det har længe været et ønske i Hammel GF at samle hovedsponsoratet på fire sponsorer og det er nu lykkedes med aftalen om sponsoratet fra Frijsenborg Gods .

“Det er vi naturligvis utrolig glade for” udtaler hovedformand Mogens Lyngby. “Det har været nogle hårde år under Corona pandemien med nedlukninger og aflysninger af juleballer, hestemarked, stævner, opvisninger og turneringer, så det er dejligt at mærke en flot opbakning fra det lokale erhvervsliv. Vi har ud over vores fire hovedsponsorer en masse andre fantastiske sponsorer, der støtter os år efter år, og uden dem, ville vi helt sikkert ikke kunne holde klubbens kontingenter og mange aktiviteter på det niveau, som vi kender i dag”.

“Vi syntes bestemt, at vi er kommet fint igennem en udfordrende periode, vi
mangler dog stadig trænere til flere af afdelingerne og kan mærke, at det er blevet lidt sværere at finde frivillige til f. eks. hestemarkedet. Men vi er fortrøstningsfulde og forventer at kunne præsenterer et flot jubilæumsprogram til hestemarkedet, som fejrer 50 års jubilæum i år. I alle vores afdelinger er bestyrelserne på plads, så mon ikke vi snart er tilbage på en hverdag på niveau med perioden før Corona. Det bliver dejligt at kunne fokusere på sporten, fællesskabet og udvikling af klubben, fremfor coronarelaterede opgaver. Lige nu arbejder vi med at få anlagt en fantastisk diskgolfbane og et splinter nyt padelcenter” slutter en optimistisk Hovedformand.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler