På torsdag er der officiel opstart af MTB-sæsonen i Hammel CK for alle børn mellem 7 og 17 år. Det er fra klokken 17.30, og mødestedet er ved klubbens lokaler på Stadionvej i Hammel.
Klubben skriver på deres facebookside, at er man under 9 år, skal man have en forældre med til træning samt at alle børn skal have en ekstra slange med i tilfælde af punktering samt cykelhjelm, handsker og drikkedunk. Der er mulighed for at låne en cykel af klubben.
Træningen er fremadrettet hver mandag og torsdag og alle kan være med. Klubben skriver ligeledes, at de i år desværre ikke har mulighed for at tilbyde landevejstræning for børn og unge.