23. oktober 2024

Stort fremmøde til Hammel CKs generalforsamling

I torsdags var der generalforsamling i Hammel Cykle Klub, hvor der blandt andet blev valgt en ny bestyrelse og præsenteret nyt klubtøj til den kommende sæson. Der var stort fremmøde i InSide, hvor der var god plads til de fremmødte.

Klubbens egne lokaler var udskiftet med InSide, så mødet kunne foregå med god afstand, og godt 30 personer var mødt op til årets generalforsamling. Der blev skiftet lidt ud i bestyrelsen, der samtidig blev udvidet, så den nu tæller seks medlemmer i stedet for fem. Ud af bestyrelsen gik Torben Severinsen, der ikke ønskede genvalg, og i stedet kom Henrik Kristensen og Simon Nymann ind. Resten af bestyrelsen tæller Lars Toft der er formand, David Møller, der er kasserer samt Tine Gamborg og Niels Ove Christensen.

Klubben kunne igen fremlægge et overskud, men måtte desværre konstatere, at der har været et mindre fald i antallet af medlemmer. Klubbens nye tøj blev også præsenteret i torsdags, så fra næste år er det nedenstående trikot, som man kan opleve i og omkring Hammel, når Hammel CK er på farten.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler