20. maj 2025

Trods regn og kulde spilles der stadig golf i Hammel

Hvis man tror, at golf kun spilles i sommerhalvåret, ja så kan man godt tro om igen. Der spilles på livet løs i Hammel Golfklub, endda også de dage, hvor der har ligget sne på banen.

Der er forholdsvis livlig aktivitet på Hammel Golfklubs bane, lige uden for Hammel, og dagligt er op mod 15 spillere ude og slå til den lille kugle. Selv da der lå sne midt i januar, var der folk af sted, så golf kan tilsyneladende spilles året rundt, hvis man har den rette beklædning på.

Klubben skriver dog, at hul 9-13 er lukket, grundet vejret, og at man spiller til vintergreens.

Foto: Hammel Golfklub
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler