Dato/klokkeslæt
Dato: 17/01/2023
Kl.: 19:00 - 21:30
Sted
Hadsten Bibliotek
Lotte Kaa Andersen har skrevet den anmelderroste roman “Den inderste kerne” om Inge Lehmann, verdens første kvindelige seismolog. Da hun i 1936 gjorde en skelsættende opdagelse, reagerede hendes kolleger med tavshed og generelt mødte hun stor modstand i det naturvidenskabelige miljø og særligt det danske, der var en lukket herreklub. Er klubben mon åben for kvinder i dag?
Gennem en samtale mellem Lotte Kaa Andersen og Dr.med., Klinisk professor Ida Vogel, skal vi blive klogere på Inge Lehmann, hendes samtid og forskning. Hvorfor er det først med Kaa Andersens roman, vi har fået kendskab til Inge Lehmann? Hvorledes opleves forskningsmiljøet som kvinde i dag? Er det overhovedet et spørgsmål om køn? Ida Vogel er forsker og debatterer gerne om kvinders sværere muligheder for at nå til tops i den akademiske verden end deres mandlige kolleger. Hvorfor er det sådan og hvad kan vi gøre ved det?
Samtalen modereres af journalist Jesper Rehmeier.
Forsalg: 75,-/Entré: 100,-/Ung: 50,-
Der tillægges et gebyr på 10 kr. pr. ordre uanset antal billetter. Ved aflysning refunderes dette ikke.
Entré: Forsalg 75 kr, Ung under 22 50 kr