Hegnene er ved at blive sat op, og til foråret er planen, at de første kreaturer skal slippes ud. Dermed begynder Kollerup Naturpark øst for Hadsten for alvor at tage form – på et område, hvor knap 100 hektar med skov, eng, mose, overdrev og vådområder skal bindes tættere sammen.
Arbejdet er allerede synligt flere steder omkring Kollerup Enge øst for Hadsten.
Hegnsfolkene er rykket ind, og der bliver både etableret yder- og inderhegn. Senere kommer blandt andet færiste og låger, så de græssende dyr kan bevæge sig mellem forskellige dele af området, samtidig med at mennesker fortsat kan færdes på veje og stier.
Dermed tager Kollerup Naturpark endnu et skridt fra planer på papir til noget, der kan ses i landskabet.
Projektet omfatter omkring 95 hektar og er et samarbejde mellem Kollerup Gods, DN Favrskov og Favrskov Kommune. Den Danske Naturfond har støttet projektet med godt 1,1 millioner kroner.
For Niels Christian Selchau-Mark fra Kollerup Gods er projektet resultatet af tanker, han selv havde gået med gennem længere tid.
“Jeg synes, der var nogle oplagte synergimuligheder i det. Nu havde vi taget Kollerup Enge og fået lavet vådområdet hernede i bunden. Og så har jeg en masse jord, som grænser op til, hvor noget er skov, noget har været omdrift, noget er overdrev, og der er noget mose. Vi har sådan en mosaik af forskellige naturtyper inden for det her område”.
Samtidig viste det sig, at DN Favrskov havde fået øje på de samme muligheder.
“Den lokale DN-afdeling havde selv gået og kigget på Kollerup Enge og tænkt: Kunne det ikke noget? Så vi havde sådan lidt et uforpligtende møde, hvor det viste sig, at de tanker, de havde, og de tanker, jeg havde, var fuldstændig de samme”.
Favrskov Kommune ejer også jord, som støder op til området, og parterne gik derfor videre med idéen om at skabe ét større sammenhængende naturområde. Herefter blev der søgt støtte hos Den Danske Naturfond, som bevilgede godt 1,1 millioner kroner til blandt andet hegn, færiste og anden nødvendig infrastruktur.
Mange naturtyper på få hektar
Det særlige ved Kollerup Naturpark er ifølge Niels Christian Selchau-Mark ikke nødvendigvis, at én bestemt del af naturen er enestående. Det er kombinationen.
Inden for et forholdsvis lille område findes blandt andet skov, mose, vådområder, overdrev og tidligere dyrkede marker. Og man skal ikke bevæge sig langt, før én naturtype bliver afløst af en anden.
“Det, der er fascinerende, er, at på et meget lille område har du næsten alle naturtyper minus strandeng og hede. Du kan gå fra skov, og ganske kort efter er du oppe i et overdrev eller en anden skovtype. På 100 meter skifter det igen til lavbundsjord”.
Netop overgangene mellem de forskellige naturtyper er noget af det, han har store forventninger til.
“Man siger jo, at biodiversitetspotentialet er meget stort, nærmest størst i overgangsområderne. Så det her er jo dybest set 100 hektar overgangsområder på kryds og tværs af forskellige naturtyper. Det er ret sjældent, at der er et stort overgangsområde, hvor der samtidig også er steder, hvor du kan gå 100 meter i stedet for 2,5 kilometer for at se naturtyperne skifte. Så det har jeg høje forventninger til”.
Dyrene bliver en del af naturplejen
En del af tanken med naturparken er at få græssende dyr tilbage i området. Flere steder er naturen begyndt at gro til, og dyrene skal være med til at skabe mere variation og holde dele af landskabet lysåbent.
Planen er at benytte mindre kreaturer, og der bliver bevidst sat færre dyr ud, end området vurderes at kunne brødføde.
Hvis fødegrundlaget alligevel viser sig ikke at være tilstrækkeligt, bliver der reageret på det.
“Der burde være rigeligt med mad. Og hvis det ikke er tilfældet, så tager vi enten dyr ud eller suppleringsfodrer. Der skal ikke være nogen dyr, der går rundt og mistrives”.
Dyrene bliver desuden udstyret med GPS-halsbånd, og der vil være almindeligt tilsyn og dyrlægeeftersyn.
De første kreaturer i den nye del af naturparken ventes efter planen sat ud i foråret 2027.
“Jeg forventer, at vi til foråret får de første dyr på. Grunden til, at vi ikke siger, at vi bare skal gøre det hurtigst muligt, er, at lige nu står vi og tænker, at alt blomstrer, og det er dejligt og sommer. Men vi nærmer os også stille og roligt efteråret, hvor det bliver mere nøjsomt. Så det er bedre, at de kommer ind, hvor der er opsving, end at de skal starte med at opleve nedgangen”.
Stierne bliver der også plads til
De nye hegn betyder ikke, at Kollerup Naturpark bliver et lukket område. Tværtimod har det været vigtigt i planlægningen, at de mennesker, som allerede bruger området til gå-, løbe- og cykelture, fortsat skal kunne gøre det.
Langs flere af vejene og stierne kommer der hegn, så mennesker og dyr som udgangspunkt holdes adskilt. Andre steder etableres passager, hvor dyrene kan bevæge sig mellem områderne.
“Fodgængere kommer ikke til at opleve andet, end at de veje, hvor du nogle gange har gået uden hegn, kommer til at være hegnet. Og så er der de her steder, hvor du oplever, at dyrene kan passere. Du kan jo godt være heldig eller risikere at komme på et tidspunkt, hvor dyrene står der. Så må man jo vente eller gå forbi”, siger Niels Christian.
Særligt trygheden for de mennesker, der ikke er vant til at færdes tæt på kreaturer, har været med i overvejelserne.
“Så om du er godt gående eller dårligt gående, så kan du fortsat færdes på Hjertestien, og det har været vigtigt for os”.
Fjernvarmearbejde bliver til biodiversitet
Et af de mere usædvanlige elementer i projektet findes på en mark, der har været berørt af arbejdet med fjernvarme. Gravearbejde og kørsel med tunge maskiner har sat sine spor, og udgangspunktet var derfor, at jorden efterfølgende skulle reetableres, eller at Kollerup Gods skulle kompenseres.
Men her valgte man en anden løsning.
“Vi har sagt til dem, at vi egentlig ikke er interesserede i at få en erstatning. Vi er interesserede i, at de penge, vi skulle have i erstatning, i stedet bliver brugt til at lave noget, der kan give noget mere biodiversitet”.
I samarbejde med blandt andre biolog Søren Westermann fra DN er der derfor blevet set på, hvordan pengene bedst kunne bruges i området.
“Vi har snakket om, hvad man kan gøre herinde for de erstatningsmidler. Hvor langt kan vi komme med gravemaskiner og med at få kørt nogle sten til? Få det gjort lidt mere vildt, sådan at det over år udvikler sig”.
Der er blandt andet skabt højdeforskelle, blandet sand i jorden og etableret stenbunker. Tanken er, at variationerne med tiden skal give bedre muligheder for blandt andet planter, insekter og krybdyr.
Lige nu kan det nybearbejdede område dog godt kræve lidt fantasi.
“Man kan godt kigge og tænke: Er det virkelig det? Men det er det der med, at man lige skal have det lange blik på, fordi det ser altid goldt ud lige efter anlæg. Men giver man det et halvt til et helt år, altså en vækstsæson, så vil man begynde at se rigtig meget”, konstaterer Niels Christian.
En grøn lunge lige uden for Hadsten
For Niels Christian Selchau-Mark handler Kollerup Naturpark ikke kun om biodiversitet. Placeringen få minutters gang fra Hadsten er mindst lige så interessant.
Her får naturen mulighed for at udvikle sig, samtidig med at den fortsat er tilgængelig for de mennesker, der bor tæt på.
“En unik ting ved Hadsten, vil jeg næsten påstå, er, hvor meget vild og tilgængelig natur man har tæt på. Du kan gå ud af Kulturhuset, og så er du nærmest i Kollerup Enge. Det synes jeg i den grad er unikt og noget der gør projektet ekstra interessant”.
Alternativet for nogle af arealerne kunne have været, at de igen blev taget i almindelig landbrugsdrift.
Det sker ikke nu. I stedet skal marker, skov, mose, eng og overdrev i højere grad hænge sammen, mens dyr og mennesker på hver deres måde bliver en del af området.
“Når vi snakker om, at man gerne vil have grønne lunger inde i byerne eller åndehuller, så er det jo det – fuldt skrald”.
Og spørger man Niels Christian Selchau-Mark, er det ikke svært at høre, at Kollerup Naturpark er mere end endnu et projekt.
“Lige det her, det er virkelig passion”.
Fakta: Kollerup Naturpark
Kollerup Naturpark ligger umiddelbart øst for Hadsten og omfatter cirka 95 hektar.
Projektet er et samarbejde mellem Kollerup Gods, DN Favrskov og Favrskov Kommune.
Den Danske Naturfond har støttet projektet med 1.107.900 kroner.
Området rummer blandt andet eng, mose, skov, vådområde og overdrev samt tidligere dyrkede arealer.
Målet er blandt andet at skabe bedre sammenhæng mellem naturtyperne og forbedre forholdene for biodiversiteten.
Græssende kreaturer skal være med til at holde dele af området lysåbent.
Der skal fortsat være offentlig adgang ad en række veje og stier i området.
De første kreaturer i den nye del af naturparken ventes efter planen sat ud i foråret 2027.
