Mandag 2. november 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Dans og modeshow gav liv til Familiemessen i Voldum

Søndag d. 1. november blev der afholdt familiemesse i Voldum med stande, optræden, konkurrencer og smagsprøver.

Udenfor Voldumhallen havde Hjemmeværnet sat en stand op, hvor de viste udstyr og våben og en autoforhandler havde opstillet biler, som man kunne gå og kige på, mens duften af flæskestegssandwich og ristede pølser fra slagterens udendørsstand fik tænderne til at løbe i vand.

Da ByensNyts udsendte troppede op i døren var der danseunderholdning på scenen med den dygtige dansetrup, The Sunshines, som gav opvisning i det flotteste lyserøde outfit.

The Sunshines viste prøver på deres flotte dans

Efter opvisningen driblede vi lidt rundt hos boderne og flere steder var der smagsprøver, små konkurrencer man kunne deltage i og fremvisning af standenes produkter og ydelser.

Hos Unik Begravelse kunne man vinde præmier ved at gætte på, hvor mange efterårsblade der var i et glas og hos Favrskov Lokalradio kunne man gætte på, hvem der var vært ved søndag eftermiddags faste program og om hvad det kostede at være medlem af radioen. m.m.

Inden vi nåede hele vejen rundt blev der sat gang i et modeshow, hvor lokale modeller viste de nyeste farver til efteråssæsonen.

Modeshow til Familiemessen i Voldum

Socialdemokratiet og De Konservative i Favrskov var også repræsenteret med hver sin stand, ligesom Hjemmeværns Kompagni Favrskov også havde taget opstilling indenfor og det gav anledning til flere gode snakke.

I multisalen kunne man tage forskud på mandag aftens fernisering, hvor kunsteren Peter Husted allerede søndag prydede væggene med sine flotte værker.

Kunstneren Peter Husted viste sine flotte værker frem på væggene i Multisalen

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.