Dato/klokkeslæt
Dato: 05/09/2020
Kl.: 12:00 - 15:00
Sted
Hadsten Kulturhus Sløjfen
Glad og swingende jazz med Bourbon Street Jazzband.
De unge Herning-drenge, der i 1956 dannede Bourbon Street Jazzband, drømte ikke om, at deres nye hobby skulle blive en langtidsholdbar succes. Gennem alle årene har Bourbon Street Jazzband blandet sig med toppen af dansk jazz. Det er blevet til foreløbig 10 udgivelser, samt rejser til festivaler i Europa, Amerika, Afrika og Asien. Den faste bastion har i mange år været Silkeborg, og orkestret var da også fødselshjælpere for “Riverboat Jazzfestival”, og har optrådt på denne hvert eneste år siden begyndelsen. Bourbon Street Jazzband spiller traditionel jazz, boogie-woogie og swing i en meget udadvendt og dansabel stil, krydret med flotte blæserarrangementer, en medrivende rytmegruppe og gode vokaler.
Bourbon Street Jazzband er Gerd Ellerbæk, kornet, Kurt Heegaard Jacobsen, banjo, tenorguitar og vokal, Per Jegbjerg, trækbasun og ventilbasun, Finn Odderskov, klarinet og saxofoner, Kim Nedergaard, piano og vokal og Jørgen Nielsen, kontrabas.
Koncerten er gratis, men det er muligt på forhånd at bestille og betale for en tallerken med kartoffelsalat og to frikadeller.
https://place2book.com/da/sw2/sales/swcsds2srp
Det er på dagen muligt at købe drikkevarer og, i begrænset omfang, mad.
I tilfælde af dårligt vejr rykker vi ind i Lilleåsalen.
Fri entré