Med et medlemskab af ÆldreSagen som adgangsbillet har et stor flok seniorer valgt at bruge tirsdag morgen og formiddag på at spille padel hos Padelmaster på Toftegårdsvej 28.
Tidligere idrætslærer Lis Bisgaard på 77 fortæller i en nyhed fra Favrskov Kommune: “padel er et velegnet spil for seniorerne, fordi det foregår på en mindre bane, og det er mere simpelt end tennis.” Hun har hen ved 30 deltagere på en liste, og hun har lavet en oversigt over, hvem der spiller hvornår. Dameholdet bliver afløst af et mandehold, hvor deltagerne kender hinanden.
“Jeg spiller selv hver tirsdag” fortæller Lis, “og så kan jeg godt lide at blive her frem til kl. 11, så jeg kan se, at det hele går op. Folk skal jo gerne have en at spille med. Og de fleste har også en makker eller er et hold på fire. Så finder man også sammen med andre, der har et passende niveau i forhold til en selv. Så jeg har navnene på alle 30 deltagere og kan hurtige fange dem på en sms. Man kan også stadig komme forbi og få en prøvetime, så man kan finde ud af, om det er noget, afslutter Lis.
Du kan læse mere om samarbejdet mellem ÆldreSagen og Padelmaster her: Spil Padel tennis