27. juli 2024

8. årgang fik en tur i Sundhedseksperimentariet

Kan man dø af alkoholforgiftning? Hvad er hårdest for ryggen – stå, sidde eller ligge? Hvor sidder den største muskel i kroppen, og hvad går tandsundhed ud på?

Det var nogle af de spørgsmål, eleverne fra 8. årgang på Hadbjerg Skole, blev præsenteret for, da de deltog i sundhedseksperimentariet i Rønbæk Idrætscenter i Hinnerup, arrangeret af kommunens sundhedspleje, tandpleje og træning. 

Eleverne kommer rundt til forskellige workshops, hvor der er fokus på nikotin, alkohol, hjernesundhed, seksuel sundhed, tandsundhed og fysisk aktivitet. 
De forskellige workshops byder på en blanding af oplæg, opgaver, quiz og bevægelse. I forbindelse med alkohol får eleverne forskellige briller på, så de kan se, hvad det vil sige at være påvirket af alkohol. Med brillerne på skal de gå en runde uden at vælte keglerne.

Fysioterapeut Mathias Birk Thomsens workshop har overskriften ’Fysisk aktivitet’. Den starter stillesiddende, da Mathias gerne vil snakke med eleverne om, hvad fysisk aktivitet er for dem. Stille og roligt får han snakket dem varme, og derefter står den på fysisk aktivitet og gode spørgsmål om kroppen.

“Det får dem til at tænke over, hvad fysisk aktivitet er for dem, og hvad der er godt og skidt for deres krop. De bliver også mere bevidste om, hvad livstilssygdomme er, og hvordan man forebygger dem”, lyder det fra Mathias Birk Thomsen til Favrskov Kommunes hjemmeside, inden han sætter gang i en hurtig quiz.

Resten af historien, kan du læse på Favrskov Kommunes hjemmeside.

Foto: Favrskov Kommune
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler