25. januar 2025

Anerkendt jagtfotograf holder foredrag i Sløjfen

Den 14. marts er der et, hvis man er jagtinteresseret, spændende foredrag i Kulturhus Sløjfen, når jagtfotografen, Thomas Lindy, fortæller om sine mange oplevelser.

Thomas Lindy er anerkendt jagtfotograf og skriver mange artikler til jagtblade bla. i det danske magasin JÆGER, men også andre internationale jagtblade har fornøjelsen af hans billeder og artikler.

Thomas har været i samtlige seks jagtrelevante kontinenter – i mere end 40 lande og 7 amerikanske stater, så det er en særdeles berejst foredragsholder, som man kan møde i Sløjfen denne aften. Thomas vil fortælle om ualmindelige jagtdestinationer her i blandt jagt i Pakistan – leopard jagt på nærmeste hold – bøfler i Tanzania – Ibex i Kasakhstan – elefant jagt i Botswana – jagt i Iran, så en unik mulighed for at høre om destinationer, som langt de fleste ikke får oplevet.

Thomas har fotograferet og filmet alle steder med sin faste rejsemakker Jens Kjær Knudsen som mange nok har set jagtfilm med bla. Wild fever serien med grisejagter.

Foredraget er i Kulturhus Sløjfen i Hadsten torsdag den 14. marts kl. 19.00
Pris 50,00 kr – for medlemmer af Galten-Vissing Jagtforening, der arrangerer foredraget er det gratis at deltage..
Der er en gratis bog til alle, værdi 299,00 med titlen jagtrejsefeber efter foredraget.
Tilmelding til Claus Bach på mail : mrm-cb@firma.tele.dk senest den 4.marts.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler