5. december 2024

Det blev en herrefed fredag i Hadsten

Vejret var lunt, solen stod højt på himlen, og dermed var det vejrmæssige på plads, og da der samtidig var fyldt op med flotte biler, motorcykler og knallerter, livemusik og fadøl, så var der grobund for en særdeles god fredag aften i Søndergade.

Det var der heldigvis mange der ville være med til, og Søndergade var fyldt op med feststemte mennesker, der nød det gode vejr, de flotte køretøjer, musikken fra de to musikanter og hyggede sig med lidt godt til ganen, både fra Centralkroens grill og fadølsanlæg samt smagsprøver i flere af gadens butikker.

Da ByensNyt gik en tur gennem Hadstens handelsgade var det tydeligt at mærke, at Hadsten Handel har ramt plet med Herrefed Fredag, og der var noget for langt de fleste, både unge og ældre og dem midt imellem. Der blev hygget, snakket, grinet og handlet, og det var tydeligt at mærke, at folk nød arrangementet som bør være at finde på programmet igen næste år.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler