12. februar 2025

Håndværkerne er i fuld gang med det nye køkken i Sløjfen

I juni gik håndværkerne i gang med at lægge det tidligere slagtøjslokale og det daværende køkken sammen, således at man efterfølgende vil få et godt og vel dobbelt så stort køkken til Sløjfens café.

Hvis alt går efter planen, så er håndværkerne færdige til oktober, hvor en ny forpagter af Sløjfens café så kan rykke ind. Der har været stor interesse for forpagtningen af Café Sløjfen, og går alt efter planen, kan den nye forpagter præsenteres i starten af august. Med det nye og større køkken bør der nu være grobund for en fornuftig forretning, der både kan servicere Sløjfens gæster samt lave mad ud af huset.

Hvorvidt Café Sløjfen kommer til at holde åbent på daglig basis med den nye forpagter er endnu ikke meldt ud.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler