Hadsten Billedskole fejrede Billedkunsten dag med at lave ”Viklerier” med billedskolens egne elever og børn fra Østervangskolens SFO. Her fandt selv små krudtugler fra 0. kasse ro ved at eksperimentere med farver og teksturer på garnet.
Nogle drenge fra 3. klasse, der udtalte at ”de kunne ikke finde ud af at strikke” opdagede, at det var både hyggeligt og spændende at lave viklebilleder, hvor de både mestrede teknikken og fik gode oplevelser med at sætte farver sammen.
Og det er netop målet med Billedkunsten dag: at åbne forskellige målgruppers øjne for de gode oplevelser man kan få med billedkunst-aktiviteter.
Voksne og børn fik også mulighed for at lave ””Viklerier” på Cafe Snakbar i Hadsten, som lagde deres hyggelige lokaler til eftermiddagens arrangement, hvor deltagerne viklede, mens de nød deres kaffe og kage.
Der blev ligeledes afholdt Billedkunstens Dag i Hammel og Hinnerup, og de tre skoler vurderer at op mod 400 børn og voksne var med til fejringen, og de håber naturligvis, at endnu flere lokale har fået øjnene op for de tilbud som billedskolerne tilbyder.
