21. november 2024

Kommende 0. klasses elever skal på musikalsk skibsrejse

På mandag starter hverdagen igen for mange, når skolernes sommerferie er forbi, hvilket også betyder, at mange nye 0. klasses elever starter på et nyt kapitel i deres liv, når der ringes ind til første time på skolerne i Favrskov.

Nye venskaber og ny viden bliver en del af børnenes hverdag, og her får musik en stor indflydelse i den første tid i 0. klasse. Favrskov Musikskole har nemlig, i samarbejde med Favrskov Kommune, lavet et musikalsk koncept de kalder “Den musikalske skibsrejse”, som så dagens lys tilbage i 2015.

I følge Favrskov Musikskole har Skibsrejsen til formål at:

  • tilbyde alle børn i folkeskolernes 0. klasse, musikalsk læring i et inkluderende miljø
  • styrke børns trivsel gennem udvikling af sociale og sproglige kompetencer
  • fremme professionelle læringsfællesskaber og videndeling på tværs af institutioner

Skibsrejsen er et musisk undervisningsforløb på 10 uger, hvor børnene arbejder med udvalgte emner indenfor historie, natur, geografi og kultur gennem musik, bevægelse og billedkunst. Både lærer/klassepædagog og musikskolelærer står for at afholde den ugentlige undervisning på 90 minutter.

Foto: Favrskov Musikskole

Til slut inviteres der til et familiearrangement, hvor flere af de sange og lege som børnene har lært fremføres, akkompagneret af Favrskov Musikskoles lærerband.

Foto: Favrskov Musikskole
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler